Rejse gennem Kabbala og Jødisk mystik

Torben Meyer i Jødisk Orientering, April 1987

Fra vor kulturs tidligste tider har der fandtes jødiske mystikere, folk der troede på mystik, udforskede mystik, indrettede deres liv og tanker på det mystiske, det ukendte, på det mystisk-guddommelige. Og ned gennem tiderne har der været skrevet striber af bøger om disse folk og disse fænomener. På dansk fik vi for 30 år siden dr. Rafael Edelmanns »Jødisk mystik«, men ellers er det mest Gershom Sholems værker, man har beskæftiget sig med.

Nu har den lærde israelsk-danske magister Judith Winther forøget sin i forvejen anselige litterære produktion med »Kabbalah - en rejse i jødisk mystik« (Bogans forlag, 158 s.), der formodentlig især er tiltænkt hendes elever på Københavns Universitet, hvor hun underviser i hebraisk sprog og litteratur samt jødisk kultur, og andre, der i forvejen er fortrolige med jødisk religionshistorie og dermed forbundne fag.

Thi mystik i denne forstand har intet med overtro og trolddom at gøre men er udtryk for lærde og vise mænds studier og meninger om fænomener som Guds-skikkelsen, Guds åbenbaringer, forløsninger, Hans forhold til Verden og menneskene, Hans belæringer. En bog som denne er ikke beregnet for dem, der ureflekteret aflirer deres daglige, ugentlige o.s.v. bønnetekster, men for dem, der tænker og er nysgerrige efter, hvad der ligger bag dem, hvorfra de stammer, hvordan de er blevet til og udformet ned gennem årtusinder eller i hvert fald århundreder, og som slutter med de evige spørgsmål som: »Hvem er Gud.. findes der en gud.. hvad kan Gud?« o.s.v.

Ønsket om at komme Gud nær, opleve Ham, se Ham, høre Hans stemme har omtrent fra tidernes begyndelse hørt til menneskenes hedeste ønsker, hvad så end det var for en gud, man troede på og bad til. Hos jøderne mente man, at deres hebraiske alfabets 22 bogstaver skulle kunne være oprindelsen til enhver form for eksistens, og Kabbalah opstod blandt og besatte i første række rabbinere i Vesteuropa. En af dem, spanieren Moshe ben Shemtov de Leon samlede tankerne fra tre retninger indenfor de kabbalistiske kredse, der opstod, til Bogen om den himmelske Stråleglans, Zohar, som Judith Winther gør omhyggeligt rede for.

Hun tager selvfølgelig ikke stilling til, hvem der »har ret«. Formålet for hende er at lægge tingene og tankerne frem, så man selv kan danne sig en opfattelse; men undervejs er der naturligvis jødiske personligheder, der fængsler mere end andre, jerusalemitten Jitzhak Luria og hans fantasier om Skabelsen er én, den østeuropæiske Ba'al Shem Tov og hans hasidisme en helt anden. En tredje er Shabtai Zvi, der udbasunerede sig som det jødiske folks forløser, sin tids Messias, og fik enorme tilhængerskarer, indtil det hele sluttede med, at han fejt svigtede jødedommen.

Hasidim er stadig verdensomspændende, deres Kabbalah tror mange stadig på. Andre trækker vel på skulderen og har til tider vanskeligt ved at holde fast ved troen på en gud, når de ser, hvordan det går med dette jødiske folk og denne stat, som det blev os forundt at opleve oprettelsen af. Tænker man nærmere over baggrunden for alt dette, vort folks tanker og trosbekendelser gennem de mange år, så er Judith Winthers »Kabbalah« en meget troværdig kilde.

Til Emneoversigten

Til Forsiden