ETGAR KERET (1967, Tel Aviv)
Israelsk forfatter

Judith Winther

I 1990'erne hørte Keret til den israelske ungdoms populæreste forfattere. Hans arbejde anses som den mest fremtrædende repræsentation af den post-moderne kultur i 19990'ernes israelske samfund.

Keret er en multimedia kunstner: Han skriver skønlitteratur, laver tegneserie- bøger og filmmanuskripter og instruerer for film og TV, hvor de forskellige genrers teknikker indvirker på hinanden.

Keret begyndte at offentliggøre ultrakorte historier i 1991, og hans første samling, Rør, udkom i 1992. Den blev fulgt af historiesamlingen Længslen efter Kissinger, 1994, tegneseriebogen Vi kom ikke for at have det sjovt, 1996, (sammen med Rutu modan), tegneseriebogen Raseriets gyder (sammen med den originale illustrator Assaf Hanuka), 1997, den korte roman Knellers sommerlejr, 1998, historiesamlingen Anihu (hebraisk for Jeg er ham), 2002, (engelsk udg.: The Nimrod Flip Out), Gaza Blues (udgivet på engelsk sammen med den palæstinensiske forfatter Samir el-Youssef), 2004. Samme år kom Pizzeria Kamikaze, som er en grafisk roman, hvori Kerets Knellers sommerlejr er pragftfuldt illustreret af Assaf Hanuka.

På dansk findes Buschaufføren der vil være Gud - og andre historier, 2002, et udvalg, som Keret selv har foretaget til en international udgivelse ud fra sine allerede publicerede samlinger.

Kerets korte film Malkah Lev-Adom kendt som Skin Deep,1996 vandt førstepræmien ved adskillige internationale film- festivaler og en israelsk Oscar-statuette. Hans arbejde som underviser i film og TV ved Tel Aviv universitets Filmskole, har ført og fører med sig , at over 50 korte film er baseret på hans historier. I 1998 fik han han den amerikanske MTV-pris for den bedste animerede film. I 2006 blev filmen Wristcutters: A Love Story, nok et værk bygget på Knellers sommerlejr, vist ved Sundance filmfestival. Hans musical Entebe vandt førstepræmien i Israel i 1993. Kerets hjemmeside Bamah Hadashah (Ny Scene) promoverer egne værker, men danner også platform for nye unge forfattere.

Hans historier er ultrakorte, tit som video-klip, "snapshots", der glimtvis illuminerer den forvirrede tilværelses skjulte tragi-komiske "sandhed".

I sin fiktion betjener Keret sig bevidst af kliché- og kitschsprog som et kritisk redskab. Klichéerne hentes hovdsageligt fra tv-serierne. Han ynder at lege med bibelske allusioner sammenblandet med slang, med gadens og markedspladsens sprog.

Begivenhederne åbenbares almindeligvis fra et barns eller en fremmed iagttager synspunkt, skikkelsene er marginaliserede og plages af gentagne nederlag. Men i Kerets litterære trivielle hverdag sammmenblandes sigøjnere og riddere, dæmoner og helgener med snusket, undertiden vulgær israelskhed.

Virkeligheden fremtræder banal, surralistisk, fantastisk, magisk, parodisk, komisk, absurd,voldelig, brutal. Skuepladsen omspænder kloden: Israel, Texas Usbekistan, Mombasa, Indien, den gamle Egypten, Jorden (som sådan), månen, himlen og helvede.

Kerets magre fortællinger som tilsyneladende mangler dybde og virker barnlige afmonterer vante tanke- og udtryksformer. Det billede af den kollektive, israelske virkelighed, som de fremviser mangler et kollektivt centrum således, at en elementær kommunikativ situation er blevet regelløs og er brudt sammen.

Den første historie i Kellners smmerlejr, Buschaufføren der ville være Gud handler om en chauffør, "som aldrig åbnede døren for folk, der kom for sent", af ideologiske grunde. Eddies konfrontation med den autoritære chauffør fører til en radikal ændring i chaufførens holdning og adfærd, men denne ændring er ikke begrundet etisk og ideologisk. Det nationale værdicentrum tømmes for indhold. Således fx også i Rabin er død og i de prægtige Sirenen og Sko, der omhandler holocaust via et par Adidas sko, og overvejer, hvordan forfølgelse definerer israelernes karakter.

I Ladt og sikret binder klichéen og voldens uindskrænkethed i en mareridt- agtig, aparte virkelighed en palæstinenser og en israelsk soldat sammen. Araberen har fået en stemme på lige fod med den israelske soldat, hvilket hermed omstøder den nationale fortælling og dens identitetskabende konstruktion.

Det er denne verden uden håb, hvor alle drømme bliver gjort til skamme, der fører til Kerets drøm om livet hinsides - livet efter døden, om en mere fuldkommen og smuk verden i romanen Knellers sommerlejr. Denne korte roman kan læses som en parodi, fuld af humor og komiske glimt, men også med vemodig længsel efter en bedre verden og fuldendt kærlighed. Den viser sig at være identisk med den israelske bedsteborgerskabs verden, kedsommelig og kitschagtig

Længslen efter at komme ud af denne verden og til en anden følger Kerets historier fra en af de allerførste Rør, og til Katzenstein, En spritzer fra helvede, med flere, og indtil hans allerseneste fortælling Ond Karma, der står trykt i en samling israelske historier Silhouetter, som han redigerede i 2005.

Kerets helte er ikke i stand til at opnå, hvad de ønsker i verden, og derfor må verden ændres. Dens fysiske love må ændres. Heltene fortsætter med at ønske og ville, også når de er knust og nedbrudt af virkeligheden. i Anihu har de en fremtrædende plads. Her er der tale om en næsten autistisk optimisme.

Til Emneoversigten

Til Forsiden