MEIR SHALEV
Israelsk forfatter og journalist

Judith Winther

Meir Shalev er født i Nahalal i 1948, det første landbrugs-kooperativ i Israel som søn af digteren Yitzhak Shalev. Shalev hører til blandt de allermest populære og mest solgte forfattere i Israel. Han har produceret adskillige radio-og TV-programmer og arbejdede i en årrække som tv-vært. Han skriver regelmæssigt i israelsk presse, og har en fast klumme i Yediot Ahronot, hvor hans stærke radikale politiske holdninger kommer til udtryk, hvilket af palæstinenserne bliver velvilligt modtaget. S indledte sit forfatterskab med at skrive essays og børnebøger.

Han debuterede i bogform i 1982 og skrev yderligere 3 børnebøger, inden han gav sig i kast med sit skønlitterære forfatterskab, der omfatter: Russisk romance, 1988 (på dansk: Det blå bjerg, 1992). Esau, 1991, Kun Som nogle få dage, 1994, I hans hjem i ørkenen, 1998, Fontanelle, 2002, En due og en ung mand, 2006.

Shalevs romaner er storslåede socio-historiske tableauer, der indkredser det zionistiske projekt gennem 120 år i Palæstina og Israel, dets storheds- periode nedgang og forfald. Undersøgelsen af den zionistiske drøms udfald foregår i romanerne almindeligvis ved beskrivelsen af tre pionergenerationer i en fiktiv kooperativ landbrugslandsby i Jezreel-dalen, der bliver formet som en mikrokosmos - en autonom og lukket verden, som indeholder alle væsentlige menneskelige typer og kan tolkes som præsenterende det israelske samfund og dette samfunds historie.

Selve handlingen drejer sig om landsbyens grundlægelse, blomstring og dens gradvise undergang i lighed med enhver mytologisk fortælling om en slægt eller et folk.

Første slægtled består af zionimens grundlæggende fædre, de glorværdige pionerer, der af forfatteren bliver betragtet med stor kærlighed, men også med ironi og foragt og undertiden med nostalgiske overtoner. I andet slægtled - børnenes- kommer revnerne i den zionistiske virksomhed til syne, og i tredje slægtled - børnebørnenes - indtræder forfaldet.

Romanerne er karnevalistiske. De skrider frem gennem en overflod af bifortælinger og anekdoter, og smelter det tragiske, humoristiske og burleske, latter og tårer sammen. Romanerne er fyldt med farverige typer, favner en rigdom af personer og skæbner, om end disse tit kun berøres overfladisk.

Perspektivet på de menneskelige relationer, fx seksuelle forhold er stammemæssigt snarere end personligt. Shalevs fiktion inkorprerer myter, legender, ritualer og visioner i en dødsdans, der blandes med livets dans. Og kan illustreres ved romanen Esau, der nok på alle måder er Shalevs vigtigste.

Tilsyneladende handler bogen om en pionerslægt af bagere. En af brødrene, Esau, der er søn af grundlægger-forældrene, forlader landet og opgiver faget for at skrive koge- og bagebøger. Den anden bror, Jakob, forbliver i landet, mister sin søn (3. slægtled) i en militær episode og fortsætter med at fastholde bageriet.

Men romanen er intertekstuel og fuld af hentyd- ninger, således at relationerne også antyder bibelske og historiske perspektiver. Dette er historie som myte, personernes navne - Abraham og Sara, Jakob og Esau, Lea og Benjamin - og deres forskellige aktiviteter gør den bibelske overtone umiskendelig. Den er også parodi. I den broderlige rivalisering i romanen er det Jakob, som er den jordiske mand, ikke Esau; Lea er den, der elskes af de to brødre, ikke Rakel; Og USA, hvortil Esau emigrerer er egentlig den bibelske Egypten.

Parodien ophæver ikke tekstens symbolske kraft. Fx, insisterer Shalev på, at broderlig konflikt er en af den menneskelige værens grundelementer, især i Kain og Abels direkte afkom, Isak og Ismael, Jakob og Esau, og Josef og hans brødre. I den bibelske tradition tjente den ældre broder den yngre, fordi den yngre var mere åndelig. Men i Esau er billedet vendt på hovedet, og vendes på hovedet endnu en gang. Fortælleren, Esau, forekommer at være åndelig men hans åndelighed er gold. Han skriver bøger om brød, men kan ikke bage, Jakob den materielle broder, kan bage, men er en sørgende, efterladt far. Den israelsk-palæstinensiske konflikt ligger og lurer stakåndet på en sejrherre.

Shalevs allerseneste roman En due og en ung mand, adskiller sig fra de forrige fem. Den benævnes i Israel som den bedste kærlighedshistorie skrevet på moderne hebraisk. Bogen indeholder to parallelle kærlighedshistorier. Den ene finder sted i Israel i begyndelsen af det 21. århundrede og den anden i årene før statens grundlæggelse og under kampene om Jerusalem i 1948. Kærlighed til et hjem, til en kvinde og til brevduer binder de to fortællinger sammen i en fast knude.

Til Emneoversigten

Til Forsiden